Bestyrelsesmøde 1.4.2008

Anders fortalte, at de 29 lindetræer ved Sølystvej bliver fældet i Bededagene og at der i den forbindelse var givet tilladelse af skoleinspektøren.

Der er bestilt et firma til opgaven, som går igang fra fredag d. 18. maj til søndag d. 20. maj 2008. "Aktion træfældning" er et fællesprojekt med ejerlaugets medlemmer, og der bliver fra lørdag morgen kl. 0900, muligt at hente gratis træ mod at hjælpe lidt til med flishugning.

Firmaet lægger træerne ned langs hegnet til skolen og skærer kronerne af. Stammen bliver skåret op i 3 meter stykker. Der skal bruge arbejdskraft til at skære grene af krone og stamme, samt bære affaldet til en flishugger. Torben og Anders vil skiftevis være tilstede på arbejdspladsen, dels til at styre tropperne, dels som tilrettevisere.

Der blev talt om financieringen, hvorefter der med fuld enighed i bestyrelsen blev besluttet, at Grundejerforeningen dækker det lovede beløb på 15.000 kr. til træfældning. Beløbet ud over de 15.000 kr., vil efterfølgende blive opkrævet af de enkelte grundejere på Sølystvej.

Bestyrelsen håber på stor mødedeltagelse, og har familie, bekendte og venner lyst til at hente det overskydende, skal de være hjerteligt velkomne.

Der blev lige lidt tid til at tale om de øvrige emner.

Endvidere er der truffet en ny aftale gartner Jørgen Pedersen, der i perioden fra 1. april til 30. november 2008, vil udføre 20 gange græsklipning, 4 gange rengøring af bede og kummer ved vejbump, ligesom der bliver beskåret en enkelt gang. Det er en meget fin og billig aftale, som vi selvfølgelig har godkendt.

Anders har haft møde med skolens ledelse, og der er besluttet "fælles fodslaw" med hensyn til en indsats mod de forældre som i stigende grad har valgt at bringe deres børn til skole i biler. Der vil blive gjort nogle tiltag, der skal forhindre, at forældrene benytter en uhensigtsmæssig parkering på Bredkær Tværvej eller Sølystvej, for i højere grad at benytte parkeringsarealerne ved Egå Havvej. Det blev besluttet, at bestyrelsen sammen med skolen tager del i en kampange ved skolestart, hvor forældrene gøres opmærksomme på problemet. Der vil blive indkøbt to skilte, der med en ordlyd og henvisning til parkeringspladserne ved Egå Havvej, forhåbentlig, fremover skal holde morgentrafikken væk fra området. Skiltene vil blive monteret på både Bredkær Tværvej og Sølystvej.

Bestyrelsen havde bedt Århus kommune om at tilse Sølystvej, herunder de skæve og nedkørte kantsten, samt de "fald" som kørebanen er sunket ned i. Kommunen havde været tilstede i december og lovet bod og bedring, men "lunkerne" er tilsyneladene ikke udbedret. Hans følger op på det og tager kontakt med de ansvarlige i kommunen.

Med venlig hilsen, Martin Udsen, referant.

LEJE AF PARTYTELT

telt128Skal du holde konfirmationsfest eller rund fødselsdag m.v., har du som medlem af ejerlauget mulighed for at leje teltet

Læs mere...

Gå til top