Bestyrelsesmøde 23.9.2008

Generalforsamlingen blev fastsat til onsdag den 19. november 2008 kl. 1930, i Havnecafeen på Egå Marina. Det lader åbenbart til, at den i øvrigt meget velfungerende bestyrelse bliver halveret i år, idet både formand, kasserer og et bestyrelsesmedlem, har valgt at forlade bestyrelsen.

Vi håber derfor, at mange medlemmer vil møde op på dagen, så vi kan sikre fremtiden for Sølystparkens Ejerlaug.

Der vil blive serveret wienerbrød, kaffe, øl og vand.

Referatet fra sidste bestyrelsesmøde blev godkendt, og der blev fastsat et budget til næste års regnskab.

Anders oplyste, at det havde været en vellykket træfældning, og at beboerne på Sølystvej var glade for at have fået lys i haverne. Det sidste afskårne træ var meget store og uhåndterbare stykker. Dette blev hentet efter et par måneder af en entreprenør, så alt var i den bedste orden med hensyn til oprydningen. Vi skal være glade for at være sluppet af med det uafhentede træ uden udgift for foreningen.

Anders oplyste, at der vil blive arbejdet på et nyt logo til Sølystparkens Ejerlaug, herunder til brug på hjemmesiden og de officielle papirer, som bliver udsendt fra bestyrelsen. Hanne Rathcke fra Sølystvej 10, har lavet det tidligere logo, og har en god idé til et nyt nutidigt logo i farver.

Torben oplyste, at Århus kommune skal opfordres til, inden vinteren sender sne ud over Egå, at slå græsset på bakken neden for Egå Strandvej, så ungerne få gavn af bakken og kælke lokalt. Martin retter henvendelse til kommunen og tilser, at ønsket imødekommes.

Torben oplyste, at gartner Jørgen Petersen, bliver sat til at skifte de to knækkede træer på Bredkær Tværvejs nordlig- og sydlige ende, ligesom stillevejs bumpene skal renoveres og males med hensyn til de brækkede lægter.

Martin oplyste, at fremtidig rydning af sne bliver aftalt med en ny leverandør, Peter Jessen, og der vil blive aftalt tidlig snerydning og snevagt. Vi får en fair pris, da Peter er ny og skal ind på markedet.

Hans oplyste, at der havde været hærværk på legepladsens ruchebane i forbindelse med en børnefødselsdag, og at han i den forbindelse havde forsøgt at komme i tale med forældrene. Disse ville imidlertid ikke tage ansvar for børnenes sjove leg med petanque kugler, og der er ikke udsigt til at vi kan få dækket udgiften fra de ansvarlige, hvis den udskiftes. Indtil videre har vi valgt at acceptere dette, og kan leve med lidt slitage.

Martin oplyste, at lastvognstrafikken på vejene er uacceptable og at der vil blive sat nogle initiativer i værk, for at formindske kørslen. Der har været kontakt med naboforeningerne, der gerne vil medvirke til, at de ulovlige kørsler bringes til ophør. Med hensyn til forældrenes brug af Sølystvej til af- og pålæsning af skolebørnene, vil der ligeledes blive sat noget i værk.

Med venlig hilsen, Martin Udsen, referant.