Protest mod antennemast

Vi har fået respons vedr. bestyrelsens indsigelse mod at der gives tilladelse til etablering af et mobilantenneanlæg med en meget høj mast (læs evt. medlemsnyt) i nærområdet. I brevet oplyses, at Magistraten har videresendt vores protest til Byrådet. Sagen forventes behandlet i Byrådet den 25. marts 2009, og dagsorden kan hentes på Århus kommunes hjemmeside. Byrådsmødet sendes direkte på lokalradioens kanal 2 (89,5 og 98.7 mhz) og byrådsdebatten kan fra kl. 1200 dagen efter, aflyttes på Århus kommunes hjemmeside. Til slut i henvendelsen, oplyses, at hvis Byrådet sender sagen til drøftelse i Teknisk Udvalg, har vi mulighed for at få foretræde for udvalget, hvor vi kan uddybe vore indsigelse. Vi vil blive orienteret, når Byrådet har truffet sin endelige beslutning i sagen.