Byggesag på Bredkær Parkvej

Dette nyhedsbrev er udsendt til samtlige beboere, der har ladet sig registrere på hjemmesiden.

 

Vedrørende igangværende byggeprojekt på Bredkær Parkvej 28.

 

Jeg er blevet kontaktet af flere beboere fra området omkring Bredkær Parkvej 28, hvor der på grunden er ved at blive opført  et byggeprojekt bestående af en 3 etagers høj stålkonstruktion, der i sin højde andrager  ca. 10 meter. Det er tilsyneladende hensigten, at der på øverste etage skal laves en opholdsstue med 4 store panoramavinduer.

Ovenstående vil efter min opfattelse være en klar krænkelse af privatlivet i de berørte nabohaver, og jeg mener bestemt, at dette må være i klar strid med vedtægterne på området.

Jeg ønsker på foranledning af de berørte beboere, at føre sagen videre til Bygningsinspektoratets juridiske afd. med henblik på, at vi fra grundejerforeningen Sølystparken, forlanger en eventuelt omstødelse af byggetilladelse, samt indtil dette er afgjort, øjeblikkeligt byggestop på projektet.

Jeg vil derfor høre, om der er beboerne som vil protestere mod mine dispositioner, eller som har yderligere at bidrage med.

Dette med hensyn til at få sagliggjort den videre debat og dialog med kommune og inspektorat.