Nyt fra Egå Marina

Til vore naboer på og omkring Egå Marina

 

Egå Marina fylder 40 år i foråret 2018, hvilket også kan ses på den, især under vandet.

Vi prøver hele tiden selv at udbedre og reparerer, men nogle gange kræver det mere professionel arbejdskraft.

Vores kajgade ved kranerne er ved at skride ud ved havbunden, og Travelift området skal ombygges og forstærkes.

Derfor har vi entreret med Per Aarsleff A/S, der fra den 1. oktober 2017 og indtil marts måned 2018 vil arbejde i den sydlige del af marinaen, med bl.a. fjernelse af det gamle kajområde, nedramning af spunsvægge, højvandsikre den nye kajgade og genetablere ramper og kraner m.v.

Vi beklager at der, i forbindelse med dette nødvendige arbejde, til tider kan være en del støj.

Vi takker på forhånd mange gange for jeres forståelse, og har I lyst til at kigge ned på marinaen og følge med i arbejdet eller bare nyde udsigten fra vort nybyggede vartegn ”BÅKEN” på ydermolen, er I meget velkomne.

 

Med venlig hilsen

Egå Marina Selvejende Institution

 

Brev fra Egå Marina